Pancreasnetværkets nyhedsbrev marts 2021
Hvad foregår der af kliniske forsøg i Danmark!
Noget af det første vi i patientforeningen besluttede var, at vi ville have et overblik over, hvad der foregår i Danmark af behandling og tiltag, der kan være til gavn og interesse for patienter med kræft i bugspytkirtlen, og deres pårørende.
Der er allerede en liste på Kræftens bekæmpelses hjemmeside, hvor en række forsøg er beskrevet, for forskellige kræftsygdomme. Også specifikt for pancreascancer.
Se aktive kliniske forsøg for bugspytkirtelkræft
Ligeledes har DCCC (Danish Comprehensive Cancer Center) udgivet en liste over forsøgsprotokoller. De er dog ofte skrevet i et ikke helt tilgængeligt sprog, i og med, at listen er tænkt til oplysning for behandlere på danske kræftafdelinger.
Se DCCC's liste over forsøgsbehandlinger
Der er mange af de her nævnte forsøg der er aktive på landets sygehuse, men vi vurderer, at der er nogle der er særligt interessante for vores medlemmer, og derudover har vi i patientforeningen kendskab til nogle der er i støbeskeen og derfor endnu ikke fremgår af kræftens bekæmpelses liste.
Resultatet af dette kan I om kort tid finde her på hjemmesiden, hvor vi vil have en opdateret liste over de forsøg der gøres for at bringe nye behandlingsformer til Danmark. Disse forsøg benævnes ”protokoller” og er forskningsprojekter, hvor der gives endnu ikke standardiseret behandling, men behandling som har vist muligheder for at kunne rykke positivt på den foreløbige gyldne standard, eller som potentielt byder nye muligheder ved tilstande der hidtil har været opgivet.
Er der overhovedet et lys for enden af tunnelen?
Vi har i patientforeningen med glæde konstateret, at de afdelinger der behandler pancreascancer i Danmark, i slipstrømmen af den nationale MDT (multidisciplinære tumor konference) i stadig stigende grad inddrager hinanden i at finde løsninger for den enkelte pancreascancer patient. En proces vi i patientforeningen ved alle givne lejligheder har tilstræbt at være enzym for skal udvikle sig.
Ligeledes vil vi følge med i, hvad der foregår internationalt. Vi har således nedsat en ”videnskabs komite” der blandt andet gennemgår de 250-300 videnskabelige publikationer der hver måned udgives om pankreas-cancer fra hele verden.
Tanken er, at der blandt disse, udvælges artikler der efter redaktionens opfattelse, bringer nyheder der skønnes interessante for patientforeningens medlemmer. Vi vil med jævne mellemrum bringe referater af disse udvalgte artikler.
Dette er således det første ”nyhedsbrev” omhandlende december måneds udgivelser på PubMed.
Vi har udvalgt 3 artikler, to fra Kina og en fra Japan
Valget af de tre artikler er begrundet i, at de hver især beskriver studier, hvor der er givet behandling, ud over hvad der i mange tilfælde er standard i Danmark. Artiklerne støtter en tro på, at der findes en individuel vej for alle, til at finde det bedst opnåelige, og at man sammen med sin onkolog, kirurg, egen læge, pårørende osv. kan afsøge alle de muligheder i Danmark (eller evt. Udlandet) kan byde ind med.
Med inspiration fra disse artikler vil vi advokere for at statistik er historien om, hvad der tidligere er hændt andre, og at vi alle har ret til at søge at forme vor egen statistik. Vel og mærke med troen på at det ikke er utopi, men rent faktisk kan være muligt.
Klik på billedet for at åbne artiklen i PubMed
Det første er et Kinesisk studie, med 104 deltagere. Det er lavet som et tilbagebliks-studie, hvor de ser på hvordan det er gået 2 forskellige grupper af patienter med kræft i bugspytkirtlen, med metastase i leveren.
Den ene gruppe på 74 patienter, har fået fjernet metastasen i leveren med varmebehandling, efterfulgt af kemoterapi, medens de resterende 30 patienter har fået udelukkende kemo.
I studiet konkluderer forfatterne, at fjernelse af levermetastase sammen med kemo, øger chancen for længere tids overlevelse.
Det fremgår ikke af oversigtsartiklen hvilken/hvilke kemoterapier der er brugt.
Klik på billedet for at åbne artiklen i PubMed
En anden tilbagebliks-artikel, der ligeledes beskriver to forskellige behandlingsfremgangsmåder ved bugspytkirtelkræft med indvækst til omkringliggende organer.
De beskriver to forskellige behandlingsmåder på 68 patienter, udført i 2016-2017.
Den ene gruppe på 33 patienter gives IRE (også kaldet nanoknife) efterfulgt af kemoterapi med Gemsetabin. Den anden gruppe på 35 patienter gives Gemsetabin alene.
De konkluderer, at der er mere end dobbelt så lang overlevelse, når der blev givet nanoknife behandling forud for kemoterapi.
Konklusionen at: ”kombinationen med Nanoknife virker signifikant bedre når knuden er mindre end 37 cm3”er rigtig godt i tråd med de inklusionskriterier der er til den behandlingsprotokol der kan tilbydes på Ålborg Universitetshospital, ved inoperabel lokalavanceret bugspytkirtelkræft.
Aalborg universitetshospital har i en tidligere publikation vist at IRE(Nanoknife) kan være medvirkende til langtidsoverlevelse.
Klik på billedet for at åbne artiklen i PubMed
Den sidste publikation fra december, som vi har lagt til side, er 2 såkaldte ”case reports” fra Japan.
Her berettes om en patient, der efter at have fået foretage whippels operation, efterfølgende får levermetastase, og siden lungemetastaser. Både lever- og lungemetastaser er vævsmæssigt identiske med bugspytkirtelkræften. Levermetastasen opstår et år efter operation for bugspytkirtelkræft, og bliver behandlet ved at fjerne den del af leveren hvor metastasen sidder.
7, 7,5, 9 og 10 år senere opstår der metastaser i lungerne, der alle bliver fjernet kirurgisk. Kvinden er fortsat i live.
Den anden patient fik ligeledes lungemetastase 4 år efter Whippels operation, med vævslighed med pancreascancer. Også denne metastase blev fjernet kirurgisk, og hun er ligeledes i live her 6 år efter sygdommen opstod.
Vel vidende at man ikke umiddelbart kan overføre den enes erfaringer til den anden, og at alle forløb er unikke, støtter disse beretninger under alle omstændigheder moralen, ”At det aldrig er forkert at tro på, at der gives muligheder for den enkelte, selvom det ikke har virket på alle”.
Dermed også slået fast, at alle har en helt rimelig ret til at få andre øjne til at se på ens udfordringer, og give forslag til mulige nye veje med en Second opinion.