Bugspytkirtelkræft kan ses i en blodprøve

Danske forskere er kommet et skridt tættere på et screeningsværktøj, der kan bruges til at opdage kræft i bugspytkirtlen på et tidligere tidspunkt. Det fortælle overlæge og professor Julia S. Johansen.

I et stort forskningsprojekt støttet af Kræftens Bekæmpelse har forskere fra blandt andet Herlev Hospital analyseret blodprøver fra patienter med bugspytkirtelkræft og sammenlignet med blodprøver fra raske danskere.

I blodprøverne fra patienterne har de fundet en række såkaldte mikroRNA’er – det vil sige små stykker genetisk materiale, som spiller en meget vigtig rolle for udvikling af kræft. Det fortæller overlæge og professor Julia S. Johansen fra Herlev Hospital, der har stået i spidsen for projektet. 

- Vi har fundet ud af, at patienter med bugspytkirtelkræft har et ændret niveau af nogle specifikke mikroRNA i blodet, et niveau der anderledes end hos raske personer. Vi har både målt på patienter, hvor sygdommen er opdaget sent, og på patienter, hvor sygdommen endnu ikke er så fremskreden. Og hos dem alle kan vi finde de her mikroRNA, fortæller Julia S. Johansen.

Screening kan øge overlevelsen

Hvert år får omkring 950 danskere konstateret kræft i bugspytkirtlen, og antallet er stigende. Sygdommen giver kun meget vage symptomer som træthed, ondt i ryggen eller vægttab, og mange patienter får derfor først stillet diagnosen, når det er alt for sent.

Der er derfor brug for et screeningsværktøj, der kan vise tegn på den frygtede sygdom på et tidligt stadie. Og det værktøj er danske forskere muligvis kommet tættere på at finde. 

Forskergruppen startede med at undersøge niveauet af 754 mikroRNA og har nu identificeret ti, som de mener, kan være tegn på bugspytkirtelkræft. Der er derfor tale om en overkommelig og billig analyse af blodprøverne, som på sigt kan blive relevant som screeningsværktøj. 

Søger penge til videre forskning

Julia S. Johansen og hendes forskergrupper er nu i gang med at søge penge til et større studie, hvor de vil afprøve de foreløbige resultater. 

Dels vil forskerne lede efter de specifikke mikroRNA i blodprøver fra folk, der er henvist til hospitalet med mistanke om kræft. Og dels vil de undersøge blodprøver fra patienter med sukkersyge, da patienter med sukkersyge har en forhøjet risiko for at udvikle bugspytkirtelkræft. 

Hvis forskerne finder ændrede niveauer af mikroRNA i blodprøverne, skal patienten CT-scannes for at få stillet en diagnose eller få afkræftet, om der er tale om kræft. 

Julia S. Johansen er på nuværende tidspunkt tilbageholdende med at love for meget, men hun tør dog godt sige, at hun er meget forventningsfuld. 

- Vi arbejder tæt sammen med forskellige forskere rundt om i verden, der undersøger andre biomarkører i blodprøverne. Når vi så om nogle år samler alle vores resultater, så håber jeg, at vi kan udvikle en meget præcis screeningsmetode, fortæller Julia S. Johansen. 

Screeningsværktøj ligger 5-10 år ude i fremtiden

Et screeningsværktøj til en blodprøve ligger dog nok 5-10 år ude i fremtiden, vurderer Julia S. Johansen, men hun er ikke i tvivl om, at det er helt nødvendigt at udvikle. 

- I dag kan vi kun tilbyde operation til 20 pct. af patienter med kræft i bugspytkirtlen, simpelthen fordi sygdommen bliver opdaget alt for sent. Men chancerne for at overleve er langt større, hvis man bliver opereret og ikke kun får kemoterapi. Med et screeningsværktøj vil man forhåbentlig kunne stille diagnosen meget tidligere og dermed øge overlevelsen, fortæller Julia S. Johansen. 

Forskningsprojektet har kunnet lade sig gøre, fordi 1.350 danske patienter med kræft i bugspytkirtlen siden 2008 har givet blodprøver.

- Vi er meget taknemmelige for den store velvillighed fra patienterne til at give blodprøver og derved støtte vigtig forskning til gavn for fremtidens patienter, slutter Julia S. Johansen.

Bugspytkirtelkræft

Læs om engelske forskeres resultat: Urinprøve kan afsløre bugspytkirtelkræft